Opstart på Cathrinesminde

Vi valgte i år at lade opstarten på et nyt år i koret foregå på Cathrinesminde. Om det er de højere magter eller andre, der har bestemt, at når vi er på Cathrinesminde, skal det buldre og brage og regne.... men sådan blev det. Alle uden undtagelse ( også dem over 100 kg) lettede flere meter fra jorden over et brag, der lød samtidig med lynet....det var tæt på. 

Det var som sædvanlig et hyggeligt gensyn med de øvrige kormedlemmer. Dette garneret med de sædvanlige ringrider og øl/vin og vand.

Vores nye dirigent, Hanne Storm, deltog også, og hun blev "kastet for løverne" for første gang, med at akkompagnere til fællessang og dirigere koret.

En helt igennem hyggelig aften.