"Syng sommeren ind" - 2017

Igen i år sang Mandskoret Sønderborg "sommeren ind" på Cathrinesminde Teglværk. Der var lovet skybrud, kraftig vind, lyn og torden på samme tidspunkt, som  vi skulle afholde arrangementet, men vi slap med lidt regn. Vi fik til gengæld lidt sol og næsten ingen vind.

Arrangementet forløb fint. Sønderborg Musikskoles folkemusikgruppe under ledelse af Kaltrin Schrøder underholdt inden den egentlige koncert gik i gang. Efterfølgende skiftedes Mandskoret og Sønderjysk Drengekor med at fremføre deres sang-program. Undervejs var der fællessang under ledelse af vores tidligere dirigent, Helle Damkjær.

Koncerten sluttede med at tage afsked med vores hjælpedirigent, Christian, samt vores dirigent, Jens Bauer.